Før du køber hund

Før du bestemmer dig for at vælge et gadekryds, bør du gennemtænke din beslutning. I en blandingshund får du ikke bare én races egenskaber at tage hensyn til, men flere. Du skal heller ikke falde for myten om, at ”gadekryds er sundere end racehunde”.

Gadekryds

Hvis du er ude efter et bestemt udseende eller en bestemt egenskab, er valget ganske enkelt: find en racehund. Selv om blandingshvalpe sælges gennem annoncetekster som: ”Labrador med et lille indslag af xxxxx. Ligner fuldkommen labrador”, har du ingen garanti for, at den lille sorte hundehvalp har noget som helst andet til fælles med en voksen, sort labrador end farven. Alle hundehvalpe er individer, og temperamentet kan variere utroligt meget, selv inden for en bestemt race.

Hvis man blander racer med grundlæggende forskellige egenskaber, får man ikke en mellemting mellem det hele, men en spredning ud over hele skalaen. Som regel bliver blandinger (efter racerene forældre) i første generation sundere end hunde gennemsnitligt er, fordi anlæggene for defekter/sygdomme spredes ud. Hvis man derimod parer to blandingshunde, kan man igen komme til at fordoble de recessive gener, som giver defekter/sygdomme, og så er man lige vidt. En blandingshunds baggrund er ofte ukendt, og man ved ikke noget som helst om, hvilke defekter der findes i hundens bagland.

Jeg som opdrætter af racehunde, kan ikke stille nogle garantier for at der aldrig vil opstå noget hos en hund, men vi kan undersøge det vi kan og bør, jeg er ikke tilhængere af at man tester for alverdens ting, for så vil der dukke ting op hele tiden som vi skal tage stilling til, om vi bør lade gå i avl, og til sidst så lukker vi ned så vi ikke kan finde nogle egnede avlsdyr, og lave dermed flaskehals problemer for vores race og dette er ikke ønskeligt.

Det ønskelige er at vi hele tiden sørger for at der er sunde linjer, med godkendte avlsdyr.

Jeg vil gøre mit til at sikre mig at de avls dyr jeg bruger er sunde og friske dyr, som er udstillet flere gange, har kendt HD og gerne AD (ikke et krav) status, er øjenlyst, og Pompes og Prcd/PRA testet. Mine avls dyr vil endvidere være mentalbeskrevet, samt at alle lever et aktivt indholdsrigt liv.

Det må ikke være let at som førstegange hunde købere af en Finsk Lapphund at vide hvad man skal lede efter. Det som folk er mest interesseret i er farven. Noget som ikke er særligt vigtigt for mig.

Det er nemt at avle finsk Lapphunde uden at tage hensyn til sundheden og mentaliteten og kun gå efter at få bestemte farver og de hunde skal nok også blive solgt ligegyldigt om de er efter forældre med et dårligt temperament eller sundheds fejl, for der vil altid være en farve som er mere populær end andre.

Finsk lapphund er i dag blevet en populær race, men denne popularitet har også en bagside, og det har den fordi der er denne store interesse for racen, så kan man sælge næsten hvad som helst. Der er faktisk stor forskel på forskellige opdrættere. Opdrættere der går op i hundenes kvalitet og sundhedsoplysninger de har været igennem inden de går i avl, hvalpenes tid hos opdrætteren og interesse for hvalpene også efter salg. Prisen for en hvalp er stort set det samme hvad enten den kommer fra en opdrætter som lægger et stort stykke arbejde i sint avls arbejde/racen, for at det skal blive så godt som muligt, som hvalpe købt hos en opdrætter der avler og sælger. Det er som at betale for en dyr model men få en billig kopi

Det er her man som hvalpe køber kan påvirke og stille krav om hvad du får. For selvom man ”bare” vil have en selskabs hund så må man gå ud fra at hvalpe køberen gerne vil have en frisk race typisk Lapp hund med et godt temperament og som ligner en Lapphund. Ellers kunne man jo bare købe en blandings hund.

Her kommer en lille tjek liste du kan bruge som kommende hvalpe køber.

• Forældredyrene til hvalpen skal følge DKK og spidshundeklubbens avls anbefalinger/krav, de skal være øjenlyst for arvelige øjensygdomme, tidligst efter de er fyldt 12 mdr. og igen når de er fyldt 5 år, det er dog altid en god ide at øjn lyse løbende for at mindske ricikoen for at kommende hvalpe får nogle øjensygdomme. Hunde med visse diagnoser af øjn lidelser skal ikke gå videre i avl. Man kan som hvalpe køber selv gå ind på DKK og tjekke forældredyrenes øjnenlysninger. Hvis der ikke står noget, er hundene ikke officielt øjenlyst af en af DKKs øjn specialister, da dette bliver registreret samtidig med at hunden er hos dyrelægen der registrere det på hundeweb med det samme.

• En finsk Lapphund skal være HD røntgen fotograferet inden avl, Dkk kræver ingen speciel grad dog ikke over D, en hund med D hofter må gerne bruges i avl, hvis man vurdere at den kan tilføre racen noget af særlig værdi. Hundens HD resultat skal være kendt. Så her bør man som hvalpekøber tjekke forældre dyrenes hofte status, HD a og HD B regnes for frie hofter, en C anses for at have e mild grad af HD. Nu er HD ikke det store problem inden for vores race, hunde. Det der det afgørende er om der er aflejringer i leddene, krater lign tilstand, for det er det der giver smerterne ikke formen på hundens skål. Der kan være forsikrings selskaber som ikke vil dække en hund der kan få hofte dysplaci, hvis forældre dyrene har en HD status over C. Så det er en god ide at tjekke op på sin forsikrings/sygeforsikringsselskab.

• I Danmark gen tester vi for Pompes sygdom som er en dødelig sygdom, dette er ikke et krav, men, for at undgå at få solgt hvalpe som kan dø af denne smertefulde sygdom inden de er fyldt 2 år. Er det nødvendigt at teste her for. Man gen tester for om hunden er bærer eller fri for dette gen.

• I Danmark skal man genteste for Prcd/PRA som er en øjensygdom som finsk lapphund kan få. PRA fører til blindhed. Man tester ligesom med Pompes om hunden er bærer eller er fri eller har sygdommen. Alla prcd/PRA og Pompes test registreres også inde på avlsdyrenes hundeweb på DKK.

  Dette er ikke ligegyldige test, de ter to meget vigtige test. En hund må gerne være bærer af genet, den skal så bare parres med en der er testet fri, en bærer kan aldrig udvikle sygdommen, og en parring mellem en bærer og en fri, der vil hvalpene aldrig kunne udvikle sygdommen. Så derfor skal et af forældrerne dyrene være testet fri, enten via af gentest eller fri via forældre. Ikke alle forældre dyr kan få registreret ”fri via af forældre” på hundeweb, hvis dennes hunds bedsteforældre er udenlandske hunde som er testet fri længere tilbage, men man kan altid bede opdrætter om navnene på hundene i stamtavlen, også kan man altid gå ind på Finsk lapphunde klubbens database og tjekke og se på deres registrering af hunde der er testet, der er både danske, svenske og norske og finske hundes registreringer, så der kan man se om der er lukket af, ellers spørge opdrætter om dette er undersøgt.

• Kendt mentalbeskrivelse. Det er blevet mere og mere normalt at man får sine avls hunde mentalbeskrevet, dette er ikke et krav for den Finska lapphund. Jeg syntes det er et spændende redskab, forstået på den måde at jeg får et indblik i hvor hurtigt, eller hvordan mine hunde afreagere, alt efter hvad de bliver udsat for.

Vi kan ikke benægte at der findes forskellige måde at være opdrætter/avle på, men det er jer som hvalpe køber der bestemmer hvilken type I vil støtte, ved at vælge hvem I vil købe en hvalp fra.

Jeg selv kategorisere groft ved at sige der er opdrætter og der er producenter.

Producenten kendes på at de ofte, men ikke altid laver mange hvalpe. Præmiere sjældent avls dyrene, eller udstiller dem kun en enkelt gang. Går man ind på DKK og kigger på avlsdyrets side, kan man se at tæven ofte har fået flere kuld og disse med samme hanhund, enten fordi ”producenten” selv ejer denne hanhund, eller den bor tæt på.

På denne måde gør vi avepuljen mindre, da det bliver sværere at finde egnede avls dyr, hvor der ikke vil opstår indavl. Det er ikke usædvanligt at ”producenten” får de maximale antal kuld (5) som man må tage på en tæve samt at de ikke viser hvalpene nogen interesse efter de er rejst. På den måde får de ikke fulgt op på om det er mentalt sunde hund, eller om der opstår sygdomme i de linjer, samt om de er racetypiske af udseende eller om de bliver kastrerede/steriliseret.

Hos en ”producent” får man som hvalpe køber ofte selv lov til at vælge hvilken hvalp man vil have, allerede når hvalpen er få uger gammel.

En opdrætter kendes på at, deres avls dyr ofte er præmieret, udstillet mange gange både i ind og udland, samt at alle og flere sundheds ting er kontrolleret. Avls dyrene bliver brugt, i form af lydighedstræning, agility, hyrdning næse arbejde mm. Og måske endda har været til konkurrence i dette, er mental beskrevet, ja der er gjort langt mere med hundene end det der er anbefalet/et krav.

Det er ikke usædvanligt at en opdrætter rejser langt for at parre sin tæve for at finde den hanhund sm passer bedst til tæven, samt for at få spredt populationen ud så meget som muligt, så vi sikrer os friske genpuljer. Og dette er bestemt ikke den billigste og nemmeste løsning inden for avl.

Inde på DKK kan man se om hundene er udstillet, hvor mange gange, om de er præmieret, læse deres kritikker, samt se om hundene har stillet til nogle Dkk konkurrencer.

Sådan opdrætter kan f.eks. stille nogle krav til dig som hvalpekøber, f.eks. at du HD røntgen fotografere hvalpe eller tjekker andre helse ting når hvalpen er gammel nok, mod at man så får tilbage betalt en del af købs summen. Opdrætteren kan stille nogle krav til om den gerne vil have at hvalpen udstilles nogle gange. Samt at denne spørg indtil hvordan jeres liv er og hvad jeres tanker er med at få en hund ind i familien, hvad i har tænkt jer at gøre når hunden skal være alene hjemme, hvad når i skal på ferie, om i vil træne den osv. Alt dette er fordi opdrætteren ikke bare producere hvalpe, men sikre sig at der bliver taget vare på at de hvalpe de sætter i verden og sælger, at de får et godt liv.

Hos denne type opdrætter får man oftest ikke selv lov til at vælge sin hvalp, fordi denne opdrætter ved at man ikke kan vælge hvilken hvalp som kan blive avlshund, agilitystjerne, selskabs hund mm. Når de kun er et par dage gamle. Opdrætteren som er sammen med hvalpe hverdag i 8 uger kende hundenes gode og mindre gode sider og kan bedst vælger hvilken hund der passer bedst ind til netop jeres familie, Men man kan altid spørge om man må have en favorit. Selve udvælgelsen sker først når hvalpene er omkring de 6-7uger gamle. Opdrætteren er interesseret i at hvalpekøberne får netop lige den hund som passer bedst til dem, ud fra det der er blevet fortalt. Opdrætter er jo ikke interesseret at sælge en hund der render på væggene, fordi den ville have bedst af at komme ud og løbe agility eller hyrde til et ældre ægtepar, som gerne vil have en rolig hund de kan gå ture med og hygge i sofaen, fordi de gerne vil have den lille brune hvalp med den hvide halespids.

Der findes selvfølgelig mellemting mellem disse to opridsede typer, af opdrættere.

Men i grove træk så findes disse typer inden for avl i alle racer.

Så selvom du bare vil have en selskabshund så er du hjulpet godt på vej af en opdrætter som interessere sig for racen og din hvalp. Det er jo ikke ” bare” at være selskabs hund, en selskabshund skal gode forudsætninger for at være dette, den skal være sund og være racetypisk både mentalt og udseendemæssigt. At være selskabs hund er en af de vigtigste opgaver vores hunde har, så vis at du er en ansvarsfuld hvalpekøber og tjek op på de ting du kan omkring opdrætter og avlsdyrene inden du vælger opdrætter og køber hund. Lyt til din mavefornemmelse men hav også fornuften med. Stil gerne en masse spørgsmål til opdrætter, husk på at det forhåbentligt bliver din kommende ven i mange mange år du er ude og finde.

Held og lykke.