Hilde skulle jeg ellers ikke have beholdt, faktisk var dette kuld slet ikke planlagt, men Disa og Petu, de havde andre planer, de parrede midt under at vi skulle flytte, og sådan kan det gå, når man har både hanner og tæver sammen, og man er uopmærksom i et kort øjeblik, mere skal der ikke til.
Jeg valgte at beholde kuldet, og ikke give nogen abortsprøjte.
Så da de blev født og der kun lå en lille pige og hun oven i købet var domino, så måtte jeg jo beholde hende, og jeg har ikke fortrudt et eneste sekuld, hun er så himmel fantastisk skøn.
Hilde er en meget hengiven pige over for os mennesker, der er hun en tro kopi af sin far. Hilde er husets hurtigste hunde, der fart over feltet, det har hun fra hendes mor. Hilde vil gerne lege og hun vil gerne lege, men ligeså meget fart over feltet hun har i sig, ligeså meget blidhed og hengivenhed og lyst til at nusse har hun også. Hilde er ikke en hund som “fylder” meget, men hun er vores politi hund, hun er den der sørger for at skabe ro i flokken, hvis de andre hunde leger for vildt, eller der er for meget kådhed hos de andre, så hører man tydeligt Hilde dæmpe de andre Hilde slås ikke, men er meget tydelig i sit hundesprog og dæmper de andre med kropssprog også er Hilde meget verbal, ikke en gøende hund, men hun har mange lyde og hun snakker meget og fortæller meget med hendes lyde.
sammen med Halla, er Hilde en af vores bedste hunde til at fange mus og mosegrise og andet uønsket kravl.
Hun er nem at kalde til sig, hun er en meget lydig hund, og hun omgås vores andre dyr meget roligt, om det så er vores høns, eller undulaterne i volierer eller vores katte, som hun elsker, så foregår det altid afslappet. Hilde er nem at få ro på, hun har en meget tydelig af og på knap, forstået på den måde at skal vi lave noget, arbejde, lege mm. så er hun klar med det sammen meget årvågen og opmærksom. Men så snart vi siger ro på, nu skal vi ikke mere så er hun super god til at lægge sig og slappe af. Hun elsker at ligger på øverste platform på hundenes lege tårn, der kan hun ligge og skue ud over pladsen, holde øje med naboen og tage sig en god lang lur.
En udstillings stjerne bliver Hilde aldrig, hun er smuk i mine øjne, men hun har sin små skønhedsfejl, hendes lidt store, men meget pelsede øre. men sikke en pels hun har, den er så eventyrlig dejlig og fyldig.