Så kom de

26. okt 2019

Skrevet af Karina

Udgivet d. 26. okt 2019

Den 23.10.2019 kom Lapinlumon Dunja og MULTI VINDER Lapinlumon Xuperi’s hvalpe. Da hun endlig kom igang, gik det hurtigt og nemt.

Alle hvalpe og mor Dunja har det godt. (Alle hvalpene er afsat).

Der kom 2 tæver og 2 hanner. Da de kom på mit store idol gennem hele mit liv, Kim Larsens fødselsdag, har jeg besluttet at dette ene kuld, skal være et tema kuld, normalt navngiver jeg efter alfabetet, dette er dog heller ikke helt umuligt at kombinere. 

Da de er så nyfødte som de er, er det stadig svært at vurdere om de alle er sorte eller om nogle bliver vildtfarvde. Det vil tiden vise, dejlige er de ihvertfald og der er intet mere fantastisk i verden end at sidde og se på de små størrelser der dier hos deres mor, samtidig med at man høre deres små knirke lyde. Jeg kan sidde længe bare og se på dem, og tænke, “gadvide hvem du er?” “Gadvide hvordan du kommer til at se ud? “Mon du kommer til at ligne din mor , far, eller en af dine bedste forældre?” Jeg elsker det, og at ta dem op og dufte til dem, de dufter så fantastisk dejligt af hundehvalpe, samt at mærke deres varme kroppe, det bliver jeg aldrig træt af. 

Udover at fortælle at her er kommet hvalpe, så kan jeg fortælle at point stillingen i årets hunde konkurrencer i Spidshundeklubben nu er gjort op og min unge hanhund Aulis Enkeli Bastian bliver årets bedste Junior i Spidshundeklubben 2019. Det er jeg ret stolt af, samtidig er han den 5. bedste hanhund , det er jeg da pænt meget stolt af, han er ikke engang fyldt 2 år og mangler satadig at udvikle sig en hel del endnu. 

Det var ordene for denne gang, nu vil jeg gå ind og nyde de små nyfødte hvalpe der ligger hos skønne dygtige mor Dunja. 

Du vil måske også synes om:

Hvalpe på vej

Hvalpe på vej

Hurraaaa. I dag er Aulis Enkeli Syrenprinsesse - Molly, blevet drægtigheds scannet og hun er med hvalpe. Vi er så...

Aulis Enkeli Oda.

Aulis Enkeli Oda.

Den 17.04.24 fik Aulis Enkeli Hilde hendes ene hvalp, sammen med Aulis Enkeli Gorm, til dagligt kaldet for Hendo....

Vellykket parring

Vellykket parring

Der har i dag været vellykket parring mellen Aulis Enkeli Idefix & Aulis Enkeli Syrenprinsesse. Man kan læse mere...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *